Hotel Sisimiut
Værelser
Din base i Sisimiut
Vi ønsker at være mere end blot et sted at sove; vi stræber efter at skabe en destination, hvor læring, afslapning og nydelse går hånd i hånd. Derfor tilbyder vi et bredt udvalg af tjenester og faciliteter, der byder både forretnings- og ferierejsende velkommen, samt danner den ideelle ramme for arrangementer og konferencer.
Værelser og suiter
Praktisk information
Værelset/værelserne er til rådighed fra kl. 12.00 på ankomstdagen. Værelset/værelserne skal forlades senest kl. 10.00 på afrejsedagen. Hvis værelset forlades senere end kl. 10.00 på afrejsedagen, opkræves gæsten for yderligere en overnatning.
Rengøring af værelserne foregår dagligt mellem kl. 9.00 og 15.00. Hvis rengøringen forhindres eller besværliggøres af bagage eller andre genstande tilhørende gæsten, forbeholder Hotel Sisimiut sig retten til at springe rengøringen over den pågældende dag. Håndklæder skiftes dagligt efter behov. Ved ophold længere end 3 dage, skiftes sengelinned efter behov. Hvis gæstens bagage stadig er på værelset efter udtjekningstidspunktet, forbeholder Hotel Sisimiut sig retten til at pakke bagagen sammen og opbevare den.
Værdigenstande efterladt eller glemt på værelset opbevares højst 1 måned efter afrejse. Genstande kan sendes med posten mod betaling af et ekspeditions- og pakkegebyr på pt. 200 kr., samt nødvendige portoudgifter eller transportomkostninger. Genstande eftersendes kun mod forudbetaling af gebyr og porto, og der kan ikke sendes pr. efterkrav.
HOTEL SISIMIUT er ikke ansvarlig for bortkomst eller tyveri af værdigenstande og bagage på værelset eller andre steder på hotellet.
Parterne er individuelt ansvarlige for overholdelse af bookingaftalen i henhold til gældende lovgivning, med følgende undtagelser: I tilfælde af force majeure og/eller andre ekstraordinære omstændigheder, der ligger udenfor Hotel Sisimiuts direkte kontrol – herunder, men ikke begrænset til, brand, vandskader, strejke/lockout og sygdom blandt personalet – er Hotel Sisimiut berettiget til at annullere aftalen uden varsel og uden erstatningsansvar.
Hotel Sisimiuts ansvar for overholdelse af aftalen kan aldrig overstige bookingens samlede pris, og en eventuel erstatning omfatter ikke indirekte tab, såsom mistet avance. Transport- og rejseomkostninger til alternativ indkvartering dækkes ikke.
Hotel Sisimiut er helt røgfrit; ved overtrædelse pålægges gæsten en afgift på 2000 kr. for rengøring.